I nat har det regnet, ja, og tordnet også, men jeg har intet hørt, bare sovet dybt og længe. Dét er godt, alle mennesker burde kunne nyde den enkle, livsfremmende søvn – man mange mennesker i disse såkadte moderne samfund lider af søvnforstyrrelser. Så det er jeg taknemmlig for, at jeg kan sove.
På bare fødder ud i græsset og spise morgenmad lige uden for alrumsdøren. I skyggen. Dansk sommer er så fantastisk, når man har lyst til at sidde i skyggen og nyde solen. Hvilket privillegium. Så det er jeg også taknemmelig for!
Der kommer en gruppe i dag, som skal se haven in spe. Altså Den Helbredende Have på Fejø. Det er ikke mig, der plejer at vise frem og fortælle det, men mon ikke jeg kan fortælle en både god og sand historie, det håber jeg!
Og så i eftermiddag skal vi tænde op i lerovnen. Der står der så smukt nu, efter adskillige forsøg på at færdiggøre den med det ny isolerende lag, som vi kunne se at den havde brug for efter den første prøvetænding i 2009. Nogen gang skal man virkelig give tingene den tid, de skal have, så man ikke stresser rundt for at få gjort et eller andet færdigt, fordi man skal jo være færdig. Syns man. I realiteten bliver man aldrig færdig, og hurra for det. Hver gang noget slutter er der en ny begyndelse.
En slags lasagne skal vi bage i ovnen. Og stikkelsbærtærte. Uhmmm – det kan kun blive godt!!
VI ER EN DEL AF JORDEN 
Håber, I fik lavet en god ret i den nye ovn, den ser spændende ud.
KH mor