Sne, frost, tø

Landskabet er så smukt, hvidklædt. Om solen skinner eller om det er overskyet – eller sågar om det er stjerneklart. Transport er besværlig, det er glat.

Jeg tænker på den smukke salme, som jeg lærte engang i 4. eller 5. klasse.

I sne står urt og busk i skjul
Tekst: B. S. Ingemann, 1831
Melodi: J. P. E. Hartmann, 1866

I sne står urt og busk i skjul,
det er så koldt derude,
dog synger der en lille fugl
på kvist ved frosne rude.

Giv tid! giv tid! – den nynner glad
og ryster de små vinger, –
giv tid! og hver en kvist får blad,
giv tid! – hver blomst udspringer.

Giv tid! og livets træ bli’r grønt,
må frosten det end kue,
giv tid! og hvad du drømte skønt,
du skal i sandhed skue.

Giv tid! og åndens vinterblund
skal fly for herlig sommer,
giv tid, og bi på herrens stund,
– hans skønhedsrige kommer.


Advertisements

2 Comments Add yours

  1. Losarinas mor siger:

    Jeg elsker den sang !
    Og jeg holder også af vores vejr- som det er, lige nu – også selv om det er lidt besværligt 🙂

  2. Anonym siger:

    Dejligt at blive mindet om Ingeman, som vi hørte om for så længe siden.
    KH mor

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s