Gang i rokken

I går havde Fejø Omstilling et arrangement på Den Lysegrønne Ø, en dejlig cafe i Dybvig Havn. Jeg havde min rok med.

I mange år har jeg tænkt at jeg skulle skille mig af med den, den står dér og samler støv. Det er ikke realistisk for mig at sidde og spinde med det livsindhold jeg i øvrigt har valgt. Men nej, jeg har ikke kunnet få over mit hjerte at ikke-skulle-have-den. Når jeg bliver pensioneret, har jeg så tænkt. Hvad jeg ellers ikke tænker ret meget,fordi jeg synes det er så vigtigt at leve sine længsler og drømme, at leve sin lyst, at omsætte den til praksis.  Walk your talk.

Da vi så skulle have det her arrangement om uld, så skulle jeg med. Og rokken skulle med. Der sad lidt lammeuld på den, som jeg på een eller anden måde har fået kartet og spundet af noget lammeuld fra vores egne får, vi havde jo gotlandske pelsfår i en del år. Det rullede jeg af og spandt af noget industrikartet uld, som Pernille fra Nylandgård havde med. Jo, jeg kunne stadig spinde.

Åh, det var skønt. Til sidst prøvede jeg at spinde lidt lige fra totten fra noget uld, som Sue havde med fra nogle marskfår, som et andet par på øen har. Det en en grov, men langtoet uld, og meget nemt at spinde af, når lanolinindholdet er i god behold.

Og så skulle jeg prøve at tvinde, altså lave et to-trådet garn, hvad jeg aldrig har prøvet før. Hold da op, det var en fest.

Men jeg vil ikke droppe min have og jeg vil ikke droppe min daglige meditation og mine næsten-daglige yoga-agtige kropsøvelser. Jeg vil ikke droppe at ligge og læse en god knaldroman eller se en film. Jeg vil ikke droppe at skrive på min blog og lege med dét. Så spindingen og rokken må vente. Døgnet har kun 24 timer – måske kunne jeg sove lidt mindre?

Reklamer

Published by: Anne Moloney, Fejø Retreat

I live together with my husband at the most wonderful place of Fejø Retreat. I am a trained mindfulness meditation teacher and body psychotherapist. On the land we are realizing our permaculture design with the help of many volunteers. A healing garden opened in 2013.

Kategorier Uncategorized6 kommentarer

6 thoughts on “Gang i rokken”

  1. Hyggeligt med de “gamle” husflidssydsler. Jeg har, ja næsten i et andet liv været, SÅ flittig med håndarbejde og meget andet. Men nu er det et valg. Har vi først entreret med en have og alle naturvæsenerne og de skønne behandlingstiltag omkring Healing, som nu kommer frem, ja så slår døgnets 24 timer slet ikke til mere. Hils på hjemmefronten, Hanne

  2. Det må have været helt vemodigt at få rokken i gang igen, dejligt du kunne huske, hvordan den virker. Nu kan den bare vente sig, det er ikke sikkert den får lov at hvile sig så meget mere.
    KH mor

  3. Spinding kan man jo også opfatte som en slags meditation – meditation in action. Jeg oplever ihvertfald roen og rytmen ved rokken som noget meditativt. Hvis man ikke kan spare mere på søvnen (jeg sparer så meget som muligt) kan man jo altid multi-taske 😉

  4. Det er skønt at spinde og skønt at gøre alle de andre ting vi gør som du beskriver Dilemmaet for mig er at jeg inde i min forestillingsverden kan se og mærke jeg gør det – men tiden og kræfterne er så forbandet realistiske !
    Så hver ting på rette tid ; ) Men nu står din rok jo fremme og hvis du har en lille kurv med uld som kattene ikke når så sker det måske snart igen at du spinder en tråd ; )

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s