Vi har to havedøre i vores havestue. Den ene åbner op til venstre. Det område, som døren glider henover har jeg belagt med flade sten fra marken. Og så har jeg i foråret plantet to stks af den vilde plante “gåsefodet potentil” – mener jeg at den hedder. Nu er den ved at have fået rigtig godt fat og kryber henover stenene, dekorativt men uden at dække.
Der er forskellige andre vilde planter, som også synes at de skal vokse dér. Vejbred, vortemælk, mælkebøtte og diverse græsser. Men dem luger jeg væk. Jeg så for snart mange år siden i en romantisk havebog denne ide, potentil, der kryber og næsten-dækker stensætninger eller som en slags bunddækkeplante i åbningerne mellem stenene.
Nu findes det faktisk her. Hos mig. På et lille område. Vellykket og lige som jeg ville have det.
Bloggens liv de næste to uger er uvis. Jeg tager til Den Selvforsyende Landsby på permakultur kursus og om alt går vel skulle jeg få certificat og forhåbentlig være i stand til at udarbejde design for vores ejendom. Min plan er at jeg vil blogge derfra og jeg tager computeren med og fotografiapparatet. Men om de har et åbent netværk eller andet, hvor jeg kan komme på nettet, det er jo straks en anden sag. Og om jeg kan samle indtrykkene til en lille daglig rapport.
Hav det godt, derude i sommerlandet, om jeg kommer på nettet eller ej så går livet sin gang rundt omkring i hele den vide verden og solen står op og solen går ned.
Det var spændende at læse om den krybende potentil! Det ser smukt ud sammen med dine sten.
Rigtig god fornøjelse på dit kursus i de næste par uge!
Rigtig god fornøjelse, det lyder meget spændende.
Glæder mig til at læse om dine oplevelser.
Stenene med Gåsefoden- det er meget smukt 🙂
Hvor ser det fint ud!! – det kunne jeg også tænke mig at lave i min have! – Jeg har faktisk noget potentil i min græsplæne, må lige tjekke om det er krybende… der er sikkert flere slags 🙂
Nu ønsker jeg mig et stenbed, så jeg også kan få sådan et smukt bunddække. Hav det godt i uge 31 og 32.
KH mor